Vi har samlet 0 regntøj dame fra 0 danske webshops, så du nemt kan sammenligne priser, rabatter og modeller.
Ingen produkter at vise lige nu — kig forbi igen snart.
Vi indsamler dagligt priser og sortiment fra 0 danske webshops.
Vi tjekker rabatterne — kun reelle nedslag i forhold til førpris vises som tilbud.
Du handler hos shoppen — vi linker direkte, og prisen er den samme for dig.
Regntøj dækker alt fra en tynd skal, du propper i håndtasken, til et komplet sæt i kraftig PU, du kan stå i en hel arbejdsdag. Skal du bruge det til at nå fra parkeringspladsen til kontoret, eller skal du luge bede i tre timer i støvregn? De to opgaver løses af hver sit tøj, og det er den forskel, der oftest bliver overset, når folk køber.
Denne guide er bygget op om helheden — jakke, bukser, fodtøj og det tilbehør, der afgør, om du ender tør eller våd. For regnvejr finder altid det svageste led, og det er sjældent jakken.
Et færdigt regnsæt til damer består af jakke og bukser i samme materiale og farve. Fordelen er, at delene passer sammen, at du kun skal tage stilling én gang, og at det som regel er billigere end at købe delene hver for sig. Ulempen er, at du sjældent har brug for begge dele samtidig, og at du binder dig til ét kompromis.
Køber du delene løst, kan du kombinere en let jakke, du bruger året rundt, med et par kraftige overtræksbukser, du kun tager på, når det virkelig gælder. Det giver et mere anvendeligt regntøj i praksis, men kræver, at du ved, hvad du mangler. Til en, der lige er begyndt at være ude i al slags vejr, er et sæt en fornuftig start.
Folk køber jakke og springer bukserne over. Så bliver lårene våde, vandet løber ned i støvlerne, og konklusionen bliver, at "regntøj virker ikke". Bukserne er den del, der gør forskellen mellem at være delvist tør og faktisk tør.
Kig efter, hvordan de kommer på. Lange lynlåse i siden — helst helt op til hoften — betyder, at du kan tage bukserne på uden at få skoene af. Justerbar linning, elastik eller en snor i taljen afgør, om de bliver siddende. En fodstrop eller en snørring nederst holder benet på plads i støvlen. Til havearbejde og friluftsliv findes der desuden overtræksbukser med forstærkning bagpå og på knæene, som holder langt bedre til at blive slidt mod jord og sten.
En overtræksbuks er tynd og trækkes uden på det, du har på. Den pakker lille og er den mest fleksible løsning, fordi varmen kommer fra dit eget tøj. En foret regnbuks har et for og fungerer som selvstændig buks i koldt vejr — praktisk om vinteren, men for varm det meste af året i Danmark.
Vælg efter, hvor tøjet skal ligge. Skal bukserne bo i cykeltasken og bruges to gange om måneden, så tag den tynde. Skal de bruges til lange, kolde timer udendørs, giver foret mening.
Klassisk gummiregntøj og kraftigt PU-regntøj — det, mange kalder fiskerregntøj — er fuldstændig tæt og meget slidstærkt. Det ånder ikke, så du bliver klam, hvis du arbejder hårdt i det, men til stillestående og våde opgaver er der ikke noget bedre.
Lette skaller i belagt eller lamineret polyester og nylon er den anden yderlighed: lav vægt, lille pakmål, mere åndbart, men mindre robust. Midt imellem ligger hverdagsregntøjet, som de fleste ender med. På markedet er der både friluftsmærker som Didriksons og Helly Hansen, arbejdstøjsmærker og modeorienterede mærker som Rains, der lægger vægt på snit og udtryk frem for tekniske specifikationer. Alle tre familier kan være det rigtige valg — det afhænger stadig af opgaven.
Skal regntøjet holde til hundeluftning i klit og krat, havearbejde eller arbejde udendørs, så kig efter slidstyrke frem for lav vægt. Forstærkninger, kraftigere materiale og en løs pasform, der kan rumme arbejdstøj indenunder, er det, der tæller. Løse manchetter, der kan strammes over handsken, holder vandet ude, når du rækker armene op.
Her giver det også mening at gå på kompromis med åndbarheden. Er du i bevægelse med hakke og spade, sveder du under alle omstændigheder — så er det vigtigere, at tøjet kan tåle at blive hængt vådt op og brugt igen i morgen.
Cykling stiller nogle helt særlige krav. Du sidder foroverbøjet, så ryggen skal være lang og bukserne have plads over knæet. Du bevæger dig, så ventilation under armene eller i ryggen er værd at betale for. Og du er i trafikken, så refleks og en lys farve gør reel forskel i november.
Nogle vælger et regnslag eller en poncho i stedet, fordi det er hurtigt at kaste over sig. Det virker fint i lav fart på en gåcykel, men blæser op i vinden og på fart. Til daglig pendling er et rigtigt sæt med bukser som regel den mere holdbare løsning. Mærker som Agu og Basil laver regntøj tænkt specifikt til cyklister, og det mærkes især på snit og reflekser.
På tur handler det om vægt og pakmål, fordi tøjet er med hele dagen og kun bruges en del af tiden. En let skaljakke og et par tynde overtræksbukser fylder ingenting og kan tages på uden at stoppe længe.
Til gengæld skal tøjet kunne fungere sammen med en rygsæk. Tjek at jakken ikke strammer over skuldrene med sæk på, og vær opmærksom på, at netop dér — hvor remmene presser — er stoffet mest udsat for at lække. Gamacher er værd at overveje, hvis du går i højt, vådt græs.
Regntøj skal have plads til lagene indenunder, men ikke mere end det. Køber du for stort, flagrer det, vandet løber ind ved ærmer og linning, og du snubler i buksebenene. Køber du for småt, kan du ikke løfte armene, og sømmene bliver belastet.
Damemodeller er typisk snittet smallere over skuldrene og med mere plads over hofterne end herremodeller, men størrelserne varierer voldsomt fra mærke til mærke — især på arbejdsregntøj, som ofte kun findes i unisex-snit. Tjek altid producentens egen målskema frem for at gå ud fra din normale størrelse. Vær særligt opmærksom på benlængden på regnbukser, som mange mærker kun laver i én længde.
Regnvejr og mørke følges ad i Danmark, og regntøj er tøj, du bærer yderst. Det gør farvevalget til mere end en smagssag, hvis du færdes i trafikken. Lyse farver ses tidligere, og reflekterende detaljer på ærmer og ben er effektive, fordi de bevæger sig og dermed fanger øjet.
Skal tøjet bruges til arbejde ved vej eller bane, kan der være krav om egentligt synlighedstøj i stærke signalfarver. Er du i tvivl, om dit arbejde stiller den slags krav, så spørg din arbejdsgiver — det er ikke noget, du skal gætte dig til ud fra en produktbeskrivelse.
Jakke og bukser gør dig ikke tør alene. Vandet finder vej ned i skoene, ind ved håndleddene og ned ad nakken. Et komplet regntøj til damer omfatter i praksis også:
Rækkefølgen betyder også noget: buksebenet uden på støvleskaftet, jakken uden på bukselinningen. Ellers laver du selv en tragt.
Regntøj har som regel en vandafvisende overfladebehandling uden på selve materialet. Den slides af med tiden, og når vandet holder op med at perle af, føles tøjet vådt — også selvom det stadig er tæt. Efterimprægnering med et produkt til formålet løser det som regel.
Mange producenter er de senere år gået væk fra fluorbaserede imprægneringer på grund af miljøhensyn, og fluorfri behandling er i dag udbredt. Den kræver typisk lidt hyppigere vedligehold. Vil du undgå fluorstoffer, så kig efter, at producenten selv oplyser det — og vælg samme type ved efterbehandling.
Den hurtigste måde at ødelægge et sæt regntøj på er at proppe det vådt sammen i en pose og lade det ligge. Gummi og PU tåler det dårligt, og lugten kommer aldrig helt ud igen. Hæng tøjet til tørre med vrangen ud, og lad det tørre helt, før du pakker det væk.
Undgå at tørre gummiregntøj direkte på en radiator eller i skarp sol over længere tid — materialet bliver stift og kan revne. Hæng det på en bøjle frem for at folde det, hvis du har plads. En knækket fold i et belagt materiale er ofte dér, det første hul opstår.
I den billige ende får du et sæt, der er tæt, men ikke ånder, og hvor sømme og lynlåse er det, der giver op først. Det kan sagtens gøre nytte, hvis det bruges sjældent.
Mellemklassen er, hvor de fleste får mest for pengene: tapede sømme, brugbar ventilation, justerbare linninger og lynlåse i buksebenene. I den dyre ende betaler du for åndbarhed, lav vægt, slidstærke yderstoffer og for, at tøjet kan repareres frem for udskiftes. Bruger du regntøj få gange om året, er der sjældent grund til at gå højt op. Er du ude i det dagligt, tjener forskellen sig hjem.
Det klassiske fejlkøb er at købe jakken og udskyde bukserne — og så aldrig købe dem. Det næstklassiske er at købe et sæt, der er for godt til formålet: teknisk friluftsregntøj til en, der skal luge bede, hvor et robust PU-sæt havde holdt dobbelt så længe for færre penge.
Kan jeg nøjes med en lang regnfrakke uden bukser? Til korte ture i byen, ja. Skal du cykle eller være ude i længere tid, bliver lårene våde uanset frakkens længde.
Hvorfor er jeg våd indeni, når tøjet er tæt? Det er kondens. Tæt regntøj uden åndbarhed lukker din egen fugt inde. Åbn ventilationen, eller vælg et mere åndbart materiale, hvis du bevæger dig meget.
Kan regntøj vaskes i maskine? Lette skaller som regel ja, efter vaskemærket og uden skyllemiddel. Gummi- og PU-regntøj tørres og tørres af med en klud i stedet.
Hvor tit skal regntøj imprægneres? Når vandet holder op med at perle af overfladen. Det afhænger helt af, hvor meget tøjet bruges og vaskes — der er ingen fast frist.